Sofaen Mingle blev designet i 1935 af arkitekt Flemming Lassen (1902-1984) og blev samme år præsenteret på Snedkerlaugets Møbeludstilling. Den fik efterfølgende ros i tidsskriftet Arkitekten fra 1935, for at være en lille elegant sofa. Flemming Lassen holdt meget af at rejse, og han lod sig ofte inspirere på sine ture gennem Europa. Han drømte meget om Italien og Frankrig, og havde et brændende ønske om at køre dertil på sin motorcykel. Flemming Lassen ønskede at lave en sofa man kunne tale sammen i, og hvor komforten indbød til at man blev siddende længe, konverserende. Armlænene skulle omkranse personerne, skabe intimitet og gøre sofaen til en hyggelig siddeplads. Han lod sig inspirere af den franske elegance og den moderne italienske stil, og overførte tendenserne og hans ideer til en lille overpolstret sofa kaldet Mingle.
41.999,00 KR
Ikke på lager
Arkitekt Flemming Lassen (1902 – 1984) var modernist og en del af bevægelsen, der bragte funktionalismen til Danmark. Han er især kendt for sine overpolstrede møbler, herunder lænestolen som i dag er kendt som ”Flemming Lassen stilen”. Disse møbler har han modtaget stor anerkendelse for i designer verdenen.