ML42 KOLLEKTIONEN
Mogens Lassen var inspireret af en traditionel skomagerstol, da han designede den skulpturelle, trebenede ML42, som i dag hedder Shoemaker’s Stool. Det var Mogens Lassens intention, at hans møbler skulle understøtte kroppens naturlige former så godt som muligt. Derfor er det ikke tilfældigt, at sædet er formgivet som en afstøbning af en bagdel, så stolen føles som en forlængelse af kroppen. Shoemaker’s Stool fås i tre højder, tre farver og tre forskellige metaller som fodstøtte. Vælg mellem sortbejset bøg, sæbebehandlet eg eller brunolieret eg kombineret med rustfri stål, kobber eller messing.
IKONISK SKOMAGERSTOL
INSPIRERET AF TRADITIONELLE SKOMAGERSTOLE
- Designet af Mogens Lassen.
- Fås i sæbehandlet eg, brunolieret eg og sortbejdset bøg.
- Produceret lokalt i Danmark.
- Vælg mellem stål, messing og kobber på den indbyggede fodstøtte.
KLASSISK SAMLEROBJEKT
Den dag i dag bliver den lette, elegante skammel stadig fremstillet i Danmark med fokus på materialer af høj kvalitet og godt dansk håndværk. Stolen fås i tre forskellige sædehøjder. I dag betragtes Lassens Skomagerstol ML42 som et samlerobjekt af internationale designkendere.