KUBUS KOLLEKTIONEN
Den ikoniske Kubus kollektion slog rødder tilbage i 1962, da Mogens Lassen efter mange års beregninger og idéer fandt frem til et design, der satte de rigtige følelser i spil. For brødrene Mogens og Flemming Lassen handlede et godt design om følelsen. Tingene skal hænge sammen og harmonere for at blive anset som værende et godt design eller god arkitektur. Mogens Lassen elskede at eksperimentere med former, dimensioner og vinkler. Kubus kollektionen er ingen undtagelse. Hvert enkelt Kubus lysestage har taget udgangspunkt i Mogens Lassens skarpe sans for matematiske formularer, funktionalistiske stil samt hans fascination af de geometriske former fra den tyske designskole, Bauhaus.
Den ikoniske Kubus kollektion udføres i metal i farverne sort, hvid, grå, nikkel, messing eller bruneret kobber. Hvilken udgave er din favorit?
INTET ER OVERLADT TIL TILFÆLDIGHEDERNE
PRODUCERET I DANMARK MED STOLTHED OG PRÆCISION
- Ikonisk design fra Mogens Lassen.
- Lavet med strenge matematiske formler og beregnet med stor præcision.
- Produceret med op til 95% genanvendt stål.
- Første eksemplar af Kubus lysestagen opnåede sin endelige form i 1962.