KURV0vare (r)

Din indkøbskurv er tom.

Product was successfully added to your shopping cart.
Flemming Lassen.

Den originale stol blev tegnet i 1940 af Flemming Lassen. Stolen blev udført af Snedkermester Jakob Kjær, som udførte mange af Flemming Lassens møbler til snedkerlaugets årlige møbeludstilling.

Den charmerende lille easy chair er opkaldt efter Flemming og Mogens Lassens mor maleren Ingeborg Winding. Ingeborg er et perfekt match til by Lassens nye sofa: Vilhelm, som er opkaldt efter brødrenes far, dekorationsmaler Hans Vilhelm Lassen. En smuk genforening af Vilhelm og Ingeborg

På trods af sin petit størrelse indtager Ingeborg ethvert rum med sin charme og sit eksklusive udtryk. Ingeborg tager sig smukt ud fra alle vinkler, hvilket gør det muligt at placere stolen frit i rummet, uden at den optager for megen plads.

FLEMMING LASSENS FORMSPROG

1930’erne bød på række sjældne og betydningsfulde møbler fra Flemming Lassens hånd. Møbler der forenedeen dedikation for håndværket og et blødt, nærmest naivt formsprog.

Det gælder blandt andet Flemming Lassens ikoniske overpolstrede lænestol ”Den trætte mand”, sofaen Vilhelm, begge fra1935, og altså også Ingeborg som by Lassen nu relancerer. Et fællestræk er det åbne vingefang, som alle Flemming Lassen stole er karakteriseret ved. De er buttede, funktionelle og skulpturelle på én gang.

Dimensionerne understreger, hvorfor Flemming Lassen var en af hovedkræfterne bag funktionalismen i Danmark. Han stod for den ægte funktionalisme, hvor brug og form smelter sammen.

BY LASSEN I DAG

I den vestjyske provinsby Holstebro har by Lassen i dag sit hovedkontor og produktion. Det er by Lassens vision at videreføre designarven fra brødrene Lassen. På kunstbiblioteket gemmer der sig et omfattende arkiv af hidtil ukendtdesign og arkitektur fra brødrenes hånd. Et arkiv, der repræsenterer det ypperste af den danske designtradition og som fortjener at se dagens lys. Brødrene står i dag som fyrtårne på den danske designhimmel og fungerer som pejlemærker for nye designtalenter verden over.

Derfor udvælger vi med omhu og ydmyghed de møbler, der skal præsenteres for omverdenen igen. Vi udfører dem med præcision og respekt for den originale streg, så de forhåbentlig kommer til at leve et langt liv hos kommende generationer

Ingeborg udføres i by Lassens egen stof og læderkollektion, der består af udvalgte tekstiler fra Kvadrat og læder fra Camo Læder. Viste model herover er med et Bouclé tekstil i farven Sacho Zero 001 og med knapper i Vegetallæder.

Benere er udført i kernetræ og leveres i enten sæbebehandlet eg eller røget eg

Vi bruger cookies

Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de giver også info om hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre.

Acceptér