Allerede som barn, vidste Mogens Lassen (1901 – 1987) at han en dag skulle være arkitekt. Han købte bøger om arkitektur med sine lommepenge, ligesom hans hobby var at undersøge og tegne bygninger. Da han var ordblind og midlerne var få, kom Mogens ind i arkitektverdenen gennem en lærlingeplads. Han var dog også involveret i den akademiske verden, hvor han brugte sine evner til at hjælpe med de projekter, som blev tildelt hans venner og kollegaer Ole Wanscher, Arne Jacobsen og Finn Juhl. Omkring dette tidspunkt blev Mogens tilbudt at blive en del af det berømte studie af arkitekt Tyge Hvass, hvor han blev en højt respekteret medarbejder. I 1927 rejste han til Paris, hvor han blev ansat hos et ingeniørfirma. Med blot et lille greb om det franske sprog nød han ikke arbejdet, ligesom han blev frustreret over at hans skitser blev begrænset af jobbets praktiske karakter. At tegne uinspirerende facader gjorde næsten ondt på ham, men på trods af udfordringerne var det Paris, der formede Mogens Lassen. Han beundrede de åbne køkkener man fandt på byens restauranter – de var fulde af liv og for Mogens Lassen, repræsenterede det, det vigtigste rum i huset. Det var også her i Paris, han først blev kendt med Le Corbusier, som blev en kilde til løbende inspiration. I løbet af sin tid i Paris blev Mogens hædret med tilbuddet om en plads i Le Corbusier studiet, som han nådigt takkede nej til, da han ikke følte at hans franske var tilstrækkeligt.
Da Mogens kom tilbage til Danmark, åbnede hans sit eget studie. Senere arbejdede han også som arkitekt for ’Den Permanente’, en årlig udstilling af dansk kunst og håndværk, hvor han blev en del af bevægelsen om at promovere dansk design for at gøre det internationalt kendt. ’Den Permanente’ blev en stor succes og en obligatorisk turistattraktion, selvom Mogens aldrig tog æren for det. Mogens var af natur en beskeden mand og ikke typen der gik op i at blive rig og berømt.
Han tegnede altid, også på juleaften, og gik bort med en blyant i hånden. Han elskede at trække sig tilbage til sit arbejdsværelse, hvilket var mere en hule med små stier skåret ud mellem bjerge af papirer og genstande. Det var alt andet end simpelt og stringent, men Mogens elskede hulens kvaliteter og den følelse af sikkerhed den gav. Han benyttede også dette ”hule-koncept” på de huse han designede, hvor vinduer aldrig stod direkte overfor hinanden på tværs af rummet.
Sådan levede en af funktionalismens fædre i Danmark, Mogens Lassen, sit liv, som senere bragte international berømmelse til dansk design, og utallige priser og medaljer, herunder C.F. Hansen medaljen, som er Danmarks højeste arkitektoniske ære.
